Julesovs – brun sovs så englene synger! 5. marts 2019 – I kategorien: Julemad – Tags: , ,

*Artiklen indeholder reklamelinks*

6-8 personer.

Den brune sovs er en klassiker på julebordet. Uden den – så bliver det ikke jul i år! Når du først mestrer teknikken i den brune sovs, så er det ingen sag at lave en julesovs, der smager, så englene synger! Hemmeligheden er at opsamle sky fra andesteg og flæskesteg, for det er den, der giver smag.

Sovsen her er ikke en sauce, men en opbagt sovs – som din mor laver den.

LÆS OGSÅ: Hvad spiser man til en julefrokost?

Global skærebræt i olieret eg med dyb rende til kødsaft – 899.95 DKK

Klik her for at se alle de andre lækre skærebrætter hos Imerco!

Hvad skal du bruge?

  • 1-2 deciliter andefedt og/eller fedt fra flæskestegen
  • 1-2 deciliter mel
  • Sky fra and og flæskesteg
  • Væde fra afkog af indmaden fra anden
  • Sovsekulør
  • Evt. salt og peber

Royal Copenhagen Sovseskål Med Julemotiv – 799.95 DKK – klik her og køb den hos Imerco!

Sådan laver du sovs

  1. Andefedt og/eller fedt fra flæskestegen kommes i en gryde. Blusset sættes på høj varme, og når fedtet bobler, kommes mel i. Der piskes godt, indtil melet er gyldent.
  2. Skru ned til middel varme.
  3. Spæd skiftevis blandingen op med sky og væde. Kom lidt i ad gangen og pisk godt.
  4. Når sovsen har den ønskede konsistens, tilsættes kulør. Sovsen smages til med salt og evt. peber.
  5. Hvis sovsen er blevet for fed og skiller, kan du komme en lille smule mælk i.

Serveres i en sovseskål. Hæld gerne varmt vand i sovseskålen, inden sovsen kommes i, så du ikke får kold sovs.

Find alle de andre opskrifter på julemaden her!

« Hurtige og nemme æbleskiver
Den bedste opskrift på frikadeller »