Sådan dækker du et smukt bord til en julefrokost 17. december 2018 – I kategorien: Julefrokost – Tags: , ,

*Artiklen indeholder reklamelinks*

Borddækning – sådan dækker du et festligt bord til julefrokosten

Julefrokosten er en festlig aften. Hvad enten du skal holde julefrokost med familie, kollegaer eller i venners lag, så vækker en smuk og gennemtænkt borddækning altid glæde! Bordet må gerne afspejle den festlige højtid og stråle af julens glæde.

På bordet kan du lægge en juledug eller en hvid eller rød dug. Pynt også gerne bordet festligt op, med grangrene, julekugler og knallerter. Gør også plads på bordet til bordskånere og fade. Mangler der plads ved bordet, kan du sætte et lille anretterbord op i nærheden.

LÆS OGSÅ: Hvad spiser man til en julefrokost?

Sådan dækker du et smukt julebord

Ved hver kuvert dækkes der op med middagstallerken, en mellemlægsserviet og en fisketallerken. Øverst står en smukt foldet serviet eller en serviet-ring med julemotiv. Over tallerkenerne placeres et øl- eller vinglas og eventuelt et vandglas. Skal der serveres snaps til julefrokosten, kan du også placere et snapseglas. Ved kuverten lægger du ét sæt bestik, som gæsterne beholder til alle retter samt en teske til ris à la manden eller desserten.

Når fisken er spist, samles fisketallerkenerne ind, og de kolde og lune retter spises af middagstallerkenerne. Inden desserten samles middagstallerkener og bestik ind, og der sættes en assiet eller en desserttallerken ved hver kuvert samt en kaffekop og et likørglas.

Skal du holde tøsejulefrokost?

Til en julefrokost med veninderne behøver du ikke at holde dig til julefarverne i rød, grøn og hvid. Pink, guld og rosa kan sagtens være julet. Pynt bordet med smukke blomster og lys og læg gerne en lille, personlig gave ved hver kuvert.

Selv om mange foretrækker at holde sig til madtraditionerne ved en julefrokost, kan du med fordel vælge at servere flere lette retter til en julefrokost, der kun er for kvinder. Lav gerne en eller flere salater, der stadigvæk holder julestilen, for eksempel en grønkålssalat med granatæblekerner.

Det er heller ikke alle kvinder, der er vilde med snaps. Servér derfor gerne et glas cava til maden eller den lumske, men velsmagende kirsebærsnaps.

Få inspiration til julefrokosten her!

« Den bedste opskrift på gammeldags andesteg
Hvad spiser man til en julefrokost? »